Gorridsen - Mode med mening
Vi har fået de skønneste striktrøjer fra Gorridsen. Designeren bag er danske Marianne Benedicte Gorridsen. Hun har formået at skabe et bæredygtigt strikkoncept med strik i tidløs design uden nogen form for alder eller sæson - sagt med andre ord, det er mode, som ikke går af mode!
Mariannes kollektion er fra 3 fantastiske lande – Peru, Italien og vores eget Danmark - som på hver deres måde formår at levere materialer af den lækreste kvalitet både når vi taler teknik, garn og håndværksmæssige færdigheder.

Det at trøjerne skal have god pasform er noget, der bliver prioriteret højt. Trøjerne er testet i forhold til pasform og vask før de sættes i rigtig produktion, og de henvender sig til kvinder i alle aldre, Deres aktualitet holder som sagt sæson efter sæson ❤️
Vi elsker tankegangen med, at når du køber en Gorridsen strik i 100% baby alpaca uld, så hjælper du kvinder i et af verdens fattigste lande Peru. De bliver alle produceret på et familieejet hjemmestrikkeri. I øvrigt er alpacaerne fritgående dyr, som har et godt liv i Peru. Et liv i et varierende klima, hvor temperaturforskellene mellem nat og dag snildt spænder fra -20 til 30 grader. Ulden er altså fra naturens side skabt til forskellige temperaturer, det kommer dig til gode. En sådanne strik er nemlig skøn at have på både om vinteren og om sommeren.





Baby alpaca trøjerne kradser ikke og er meget lune uden at være tunge. Alpacaens egne farver trækkes ikke ud af trøjerne, der er fremstillet uden brug af kemiske farvestoffer. De indfarvede trøjer lader naturens eget farvespol fra garnet skinne i gennem – det er derfor de skønne trøjer har et helt fantastisk unikt farvespil. Inden afsendelsen til Europa har trøjerne fået en skånsom vask og derfor er de helt nyvaskede, når de ankommer 💕
Er de ikke smukke?
Kærlig hilsen
Sarah, nu i alpaca uld
kommentarer